Priser, prismodeller og lønregler 2026
Hvad et lønsystem koster, hvordan prisen bygges op, og hvilke danske regler systemet skal håndtere i 2026.
lønsystem sammenligning
Der findes ikke ét bedste lønsystem – men der findes en metode til at vælge det, der passer til jeres medarbejdere, overenskomster og budget. Her får du reglerne for 2026, prismodellerne og regnestykkerne.
Hvad et lønsystem koster, hvordan prisen bygges op, og hvilke danske regler systemet skal håndtere i 2026.
En metode til at vælge det bedst egnede lønsystem, med regneeksempler for månedspris, TCO, fornyelse og skift.
Typiske lønfejl, skift af system, GDPR, opbevaring, kontraktvilkår og hvor du finder de officielle regler.
Priser, prismodeller og lønregler 2026
Lønbureau eller selv at køre lønnen i et lønsystem? Pris, intern tid, ansvar for fejl og hvornår hver løsning er bedst egnet.
Fejl, skift, kontrakter og officielle kilder
De faldgruber, der oftest koster penge ved lønsystemer og lønbureauer – og de officielle kilder, der afgør reglerne for løn og HR i Danmark.
Priser, prismodeller og lønregler 2026
Overblik over prisen på lønsystemer, lønbureauer og HR-software for danske SMV'er – prismodeller, skjulte gebyrer, lovkrav og hvordan du sammenligner tilbud.
Regneeksempler, TCO og tjekliste
Sådan regner du de samlede omkostninger ved lønsystem eller lønbureau over 3 år: abonnement, moduler, opstart, migrering og intern tid.
Priser, prismodeller og lønregler 2026
Kravet om registrering af daglig arbejdstid siden 1. juli 2024: hvem det gælder, undtagelsen for selvtilrettelæggende og 5 års opbevaring.
Regneeksempler, TCO og tjekliste
Otte trin til at finde det lønsystem, lønbureau eller HR-modul, der er bedst egnet til jer – kravliste, demo, TCO og kontrakttjek.
Regn et lavt og et højt skøn for den årlige pris på et lønsystem eller lønbureau ud fra antal medarbejdermåneder og grundgebyr.
Læg en varslet procentstigning, nye moduler og tillæg – eller 25 % moms – oven i den pris, I betaler i dag.
Regn ud, hvor hurtigt engangsomkostningen ved at skifte fra lønbureau eller manuel løn betales tilbage af den årlige besparelse.
Gå lønformer, lovkrav, pris, integrationer, data og kontrakt igennem, før I binder jer til et lønsystem eller lønbureau.
| Type eller model | Sådan virker det | Bedst egnet til | Vær opmærksom på |
|---|---|---|---|
| Enkelt online lønprogram | I indtaster timer og tillæg og kører selv lønnen. Systemet beregner A-skat, AM-bidrag, ATP og ferie og indberetter til eIndkomst | 1–20 ansatte med enkle lønformer og en person, der har tid til lønnen | Overenskomster med mange tillæg kan kræve manuelle rettelser. Tjek, hvad support dækker |
| Lønsystem med HR-modul | Løn plus personaledata, fravær, ferieplanlægning, selvbetjening og ofte tidsregistrering | 10–250 ansatte, der vil samle løn og personaleadministration ét sted | Moduler prissættes ofte hver for sig. HR-funktioner kan ligge i dyrere pakker |
| Lønbureau (fuld service) | Bureauet kører lønnen ud fra jeres oplysninger og håndterer indberetning og ofte refusion | Virksomheder uden intern lønkompetence eller med komplekse overenskomster | Højere pris pr. lønseddel. Afklar ansvar for fejl og frister for, hvornår I skal levere data |
| Løn i økonomi- eller ERP-systemet | Lønmodul eller integreret lønpartner i det system, der også bogfører | Virksomheder, der vil have lønposteringer direkte i regnskabet | Lønfunktionen kan være mindre dybdegående end i et rent lønsystem. Tjek ferie og overenskomster |
Det afhænger af prismodellen: pris pr. medarbejder eller pr. lønseddel, grundgebyr og moduler. Som illustrativt eksempel giver 15 ansatte à 40–90 kr. pr. måned plus 6.000 kr. i faste gebyrer 13.200–22.200 kr. om året ekskl. moms. Regn med jeres egne tilbud i prisberegneren.
Et lønbureau koster mere pr. lønseddel, men tager arbejdet og en del af risikoen. Et lønsystem er billigere, men kræver intern tid og viden om ferieloven, ATP og eventuelle overenskomster. Se lønbureau eller lønsoftware.
Ja. Siden 1. juli 2024 skal arbejdsgivere have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til at registrere den daglige arbejdstid for hver lønmodtager (arbejdstidsloven § 4 b). Registreringerne skal gemmes i 5 år. Der er en undtagelse for selvtilrettelæggende medarbejdere, som skal fremgå af ansættelseskontrakten.
For månedslønnede med mindst 117 timer om måneden er A-satsen 297 kr. om måneden: 198 kr. betaler arbejdsgiveren, og 99 kr. trækkes i medarbejderens løn (virk.dk, oktober 2026). Lavere satser gælder ved færre timer. Lønsystemet skal vælge satsen ud fra timer og lønperiode.
Fristen afhænger af, hvordan virksomheden er registreret. Små og mellemstore virksomheder har som udgangspunkt frist den 10. i måneden efter lønperioden (i januar den 17.), mens store virksomheder har fremrykket frist den sidste bankdag i den måned, lønnen vedrører (opkrævningsloven § 2). Tjek registreringen i TastSelv Erhverv og fristerne på skat.dk.
Arbejdsgiveren betaler sygedagpenge (eller løn) i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet. Derefter kan arbejdsgiveren få refusion fra kommunen, hvis fraværet anmeldes i NemRefusion til tiden.
Ja, som regel efter reglerne om omvendt betalingspligt (momsloven § 46, stk. 1, nr. 3): leverandøren fakturerer uden dansk moms, og I beregner selv 25 % dansk moms. Har I fuldt fradrag, udligner det sig. Er I momsfritaget, kan det være en reel udgift.
Nej. Vi sammenligner typer af løsninger og prismodeller og giver kriterier og regnestykker, så I selv kan finde den bedst egnede løsning. Vi bringer ingen karakterer, anmeldelser eller leverandørpriser.
Lønvalget er et uafhængigt informationsprojekt. Guiderne skrives med hjælp fra AI-skriveværktøjer og kontrolleres mod officielle og primære kilder før offentliggørelse; se vores redaktionelle politik. Vi er ikke tilknyttet nogen udbyder, der nævnes på websitet, og vi sælger ingen produkter eller tjenester.