Lønvalget

Priser, prismodeller og lønregler 2026

Tidsregistrering siden 1. juli 2024: lovkravet og hvad systemet skal kunne

Kravet om registrering af daglig arbejdstid siden 1. juli 2024: hvem det gælder, undtagelsen for selvtilrettelæggende og 5 års opbevaring.

Opdateret · 4 min. læsning

Tidsregistrering siden 1. juli 2024: lovkravet og hvad systemet skal kunne

Siden 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager. Det står i arbejdstidsloven § 4 b (lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, nu LBK nr. 982 af 12. august 2024). Medarbejderen skal kunne se sine egne registreringer, og arbejdsgiveren skal gemme dem i 5 år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Der er en undtagelse for selvtilrettelæggende medarbejdere, men den skal fremgå af ansættelseskontrakten. For valget af lønsystem betyder det: tidsregistrering er ikke længere et »nice to have«-modul, men en funktion, I skal have – enten i lønsystemet eller i et separat system med integration.

Guiden hører under prisoverblikket for lønsystemer. Den er generel information, ikke juridisk rådgivning.

Hvad loven kræver

KravIndholdParagraf
RegistreringssystemObjektivt, pålideligt og tilgængeligt, måler daglig arbejdstid for hver lønmodtager§ 4 b, stk. 1
FormålAt sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid§ 4 b, stk. 1
Medarbejderens adgangLønmodtageren skal kunne tilgå egne oplysninger§ 4 b, stk. 2
Opbevaring5 år efter udløbet af referenceperioden for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid§ 4 b, stk. 3
48-timersreglenGennemsnitlig højst 48 timer pr. uge inkl. overarbejde over 4 måneder§ 4
UndtagelseMedarbejdere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller som selv kan fastsætte den (selvstændige beslutninger eller ledelsesfunktioner). Skal stå i ansættelseskontrakten§ 1, stk. 6
GodtgørelseEn lønmodtager, hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes godtgørelse§ 8

Kravet blev indført ved lov nr. 89 af 30. januar 2024 som følge af EU-Domstolens dom fra 2019 om registrering af arbejdstid. Overenskomster kan have egne regler om, hvordan registreringen gennemføres – tjek jeres overenskomst.

Hvordan registrerer man i praksis?

Loven stiller ikke detaljerede formkrav. I praksis bruger virksomheder typisk én af disse metoder:

MetodeSådan virker detBedst egnet tilVær opmærksom på
Stempelur / app med ind- og udstemplingMedarbejderen stempler ved start og slutProduktion, butik, håndværk med varierende tiderPauser og glemte stemplinger skal kunne rettes med spor
Skema med registrering af afvigelserPlanlagt arbejdstid ligger i systemet, og kun afvigelser registreresKontor med faste tiderTjek bm.dk og jeres rådgiver, om metoden er tilstrækkelig for jer
Ugentlig timeseddel i appMedarbejderen indtaster timer pr. dagKonsulenter, projektarbejdeRegistreringen skal vise den daglige arbejdstid, ikke kun ugens sum
Vagtplan koblet til tidPlanlagte vagter bekræftes eller rettesSkifteholdsarbejde, pleje, restaurationOverenskomsttillæg skal følge de faktiske tider

Tidsregistrering i lønsystemet eller separat?

I lønsystemet: Én database, timer går direkte til lønkørslen, og overtid og tillæg beregnes automatisk. Godt for virksomheder med timeløn og overenskomsttillæg.

Separat system med integration: Ofte stærkere til vagtplan og projekttid. Men det kræver en stabil integration og to aftaler, to databehandleraftaler og to prisstigninger.

Spørg leverandøren:

  1. Gemmes registreringer i mindst 5 år – også hvis I opsiger aftalen?
  2. Kan medarbejderen se sine egne registreringer?
  3. Logges rettelser (hvem, hvornår, hvorfor)?
  4. Kan systemet advare om brud på 11-timersreglen og 48-timersreglen?
  5. Kan undtagne medarbejdere markeres med henvisning til kontrakten?
  6. Kan registreringerne eksporteres i et læsbart format?

Regneeksempel: hvad koster modulet?

En virksomhed betaler i dag 24.000 kr. om året for sit lønsystem. Leverandøren varsler 7 % stigning og tilbyder et tidsregistreringsmodul til 1.800 kr. om året (begge tal illustrative).

  • Prisstigning: 24.000 × 7 % = 1.680 kr.
  • Modul: 1.800 kr.
  • Ny årspris: 24.000 + 1.680 + 1.800 = 27.480 kr. ekskl. moms – 14,5 % mere.

Regn jeres egne tal i fornyelses- og momsberegneren. Sammenlign med prisen på et separat system, og læg tiden til at vedligeholde integrationen til.

GDPR og tidsregistrering

Registreringer af arbejdstid er personoplysninger. Det betyder bl.a.:

  • Medarbejderne skal oplyses om, hvad der registreres og hvorfor.
  • Brug ikke registreringerne til andre formål (fx detaljeret overvågning) uden et klart grundlag.
  • GPS-baseret stempling kræver særlig omtanke om proportionalitet.
  • Leverandøren er databehandler, så der skal være en databehandleraftale.
  • Slet registreringerne, når de 5 år er gået, medmindre et andet formål kræver længere opbevaring.

Se GDPR for HR-data og bogføringsloven og opbevaring.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder kravet også for små virksomheder?

Ja. Loven skelner ikke efter virksomhedens størrelse. Kravet gælder alle arbejdsgivere med lønmodtagere omfattet af loven.

Skal funktionærer på fast tid også registrere?

Som udgangspunkt ja, medmindre de er omfattet af undtagelsen i § 1, stk. 6, og det står i kontrakten. Et system, der kun registrerer afvigelser fra fast tid, kan være en enkel løsning – få det vurderet.

Hvad sker der, hvis vi ikke har et system?

Medarbejderen kan efter § 8 tilkendes en godtgørelse, og manglende registrering kan svække jeres position i en sag om overarbejde. Overenskomster kan have egne sanktioner.

Kan vi bruge et regneark?

Loven nævner ikke bestemte værktøjer. Men et regneark skal stadig være objektivt, pålideligt og tilgængeligt for medarbejderen og gemmes i 5 år. Det er svært at dokumentere ved mange ansatte.

Kilder

Relaterede guides