Lønvalget

Tilbagebetalingstid: kan det betale sig at skifte lønløsning?

Regn ud, hvor hurtigt engangsomkostningen ved at skifte fra lønbureau eller manuel løn betales tilbage af den årlige besparelse.

DKK
DKK
DKK
%
år
Nettoomkostning ved skiftet
–
Tilbagebetalingstid
–
Nettogevinst i perioden
–

Kun et vejledende skøn – hverken et tilbud eller en pris.

Beregneren viser, hvor mange år der går, før engangsomkostningen ved at skifte lønløsning er tjent hjem – og hvad gevinsten er over den periode, du vælger.

Sådan bruger du den

  1. Engangsomkostning: opstartsgebyr, migrering af stamdata og saldi, oplæring, jeres egne timer (sæt en timepris på) og eventuel dobbeltdrift, hvor I betaler både gammel og ny løsning i en overgang.
  2. Rabat: fx gratis opstart eller gratis måneder.
  3. Årlig nettobesparelse: hvad den gamle løsning koster pr. år minus hvad den nye koster, plus værdien af sparet tid – eller minus værdien af ekstra tid, hvis I overtager arbejde fra et lønbureau.
  4. Årlig ændring: fx 3 %, hvis besparelsen vokser med lønniveau og antal ansatte. Brug 0, hvis du er i tvivl.

Formel: Besparelsen år for år lægges sammen, til den overstiger nettoomkostningen. Nettogevinst = summen af besparelser i perioden − nettoomkostning.

Regneeksempel (illustrativt): 40.000 kr. i engangsomkostning og 24.000 kr. i besparelse i år 1, stigende 3 % om året. Efter år 1 er 24.000 kr. tjent hjem, efter år 2 i alt 48.720 kr. Tilbagebetalingstid ca. 1,65 år. Over 3 år er besparelsen 74.182 kr., så nettogevinsten er ca. 34.182 kr.

Begrænsninger: Beregneren ser ikke på risiko. En fejl i første lønkørsel efter skiftet kan koste mere end besparelsen. Se tilbagebetaling ved skift og skift og migrering.

Relaterede guides