Ferieloven i lønsystemet: samtidighedsferie, ferietillæg, FerieKonto og indefrosne feriemidler

Efter ferieloven optjener lønmodtagere 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse – 25 dage om året – og ferien kan holdes i takt med, at den optjenes (samtidighedsferie). Funktionærer og andre med løn under ferie får et ferietillæg på 1 %. Andre, typisk timelønnede, får feriegodtgørelse på 12,5 %, som arbejdsgiveren normalt indbetaler til FerieKonto eller til en feriekasse efter overenskomst. Lønsystemet skal holde styr på saldi for hver medarbejder, beregne ferie ved fratrædelse og kunne håndtere de indefrosne feriemidler fra overgangsåret, hvis virksomheden har beholdt dem. Det er her, mange billige systemer og regneark kommer til kort.

Guiden hører under prisoverblikket for lønsystemer. Paragrafhenvisninger er til ferieloven (LBK nr. 152 af 20. februar 2024).

Ferielovens grundregler i ét skema

Den »6. ferieuge« (feriefridage) følger ikke af ferieloven, men af overenskomst eller ansættelseskontrakt. Lønsystemet skal kunne føre den som en særskilt saldo med egne regler. Se overenskomster og lønarter.

Regneeksempler

Ferietillæg for en funktionær (illustrativt): Månedsløn 36.000 kr. i hele ferieåret. Ferieberettiget løn: 36.000 × 12 = 432.000 kr. Ferietillæg 1 %: 4.320 kr. Efter § 18 udbetales det enten, når ferien holdes, eller samlet: tillægget for 1. september–31. maj med majlønnen og resten med augustlønnen.

Feriegodtgørelse for en timelønnet (illustrativt): Ferieberettiget løn i en måned 28.000 kr. Feriegodtgørelse 12,5 %: 3.500 kr., som lønsystemet beregner og indberetter, og som arbejdsgiveren indbetaler efter de regler, der gælder for virksomheden (FerieKonto eller feriekasse). Medarbejderen får pengene udbetalt, når ferien holdes.

Fratrædelse af funktionær midt i ferieåret (illustrativt): Ved fratrædelse beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn for den optjente ferie, der ikke er holdt (§ 16, stk. 4). Har funktionæren tjent 180.000 kr. siden 1. september og ikke holdt nogen af den ferie, giver det 180.000 × 0,125 = 22.500 kr., før der tages højde for eventuelle ferieforskud og særlige regler.

FerieKonto, Feriepengeinfo og feriekasser

FerieKonto administreres af staten med teknisk bistand fra ATP. Den modtager feriegodtgørelse fra arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en feriekasse eller feriekortordning efter overenskomst. Feriepengeinfo er den digitale løsning, hvor medarbejderen søger om at få feriepenge udbetalt.

Hvad lønsystemet skal kunne:

• Indberette feriegodtgørelse for timelønnede i hver lønperiode med korrekte oplysninger om optjening.
• Danne betalingen til FerieKonto eller den rigtige feriekasse. Ifølge virk.dk gælder for timelønnede: slutter lønperioden senest den 15. i måneden, er fristen den sidste dag i samme måned, ellers den 15. i måneden efter. For fratrådte funktionærer er fristen den sidste bankdag i fratrædelsesmåneden. Falder en frist på en weekend eller helligdag, er fristen den sidste bankdag før.
• Indberette fratrædelser med restferie og feriepenge.
• Håndtere feriekasse efter overenskomst, hvis jeres overenskomst bruger en privat feriekasse.

Lønmodtagernes Feriemidler – de indefrosne feriepenge

Ved overgangen til samtidighedsferie blev ferie optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020 indefrosset og administreres af Lønmodtagernes Feriemidler. Mange arbejdsgivere valgte at beholde pengene i virksomheden. Ifølge virk.dk gælder bl.a.:

• Arbejdsgivere med medarbejdere, hvis indefrosne feriepenge forfalder (fx ved pensionsalder eller udtræden af arbejdsmarkedet), får en opkrævning i juli og skal betale senest den 1. hverdag i september.
• Beløbet indekseres. Satsen for 1. juni 2025–31. maj 2026 var 2,7 % om året. Satsen fastsættes hvert år inden 31. maj.
• Kravet om en årlig bekræftelse af, at pengene beholdes, er afskaffet fra 2024.
• Virksomheden kan betale frivilligt før tid via selvbetjening.

Lønsystemet skal ikke nødvendigvis beregne indekseringen, men I skal have overblik over forpligtelsen – og den skal følge med, hvis I skifter system eller lønbureau.

Krav til lønsystemet – ferie

1. Ferie- og feriefridagssaldi pr. medarbejder, opdateret ved hver lønkørsel.
2. Korrekt skelnen mellem løn under ferie + ferietillæg og feriegodtgørelse.
3. Ferietillæg efter jeres valgte metode (ved ferie eller maj/august).
4. Ferie ved fratrædelse, inkl. ferie holdt på forskud (§ 7).
5. Integration eller betaling til FerieKonto eller feriekasse.
6. Rapport til ferieforpligtelsen i regnskabet.
7. Selvbetjening, hvor medarbejderen kan se sin saldo (valgfrit, men sparer spørgsmål).

Gå punkterne igennem med tjeklisten, og læs skift og migrering, før I flytter feriesaldi.

Ofte stillede spørgsmål

Kan medarbejderen holde ferie på forskud?

Ja, efter aftale (§ 7). Fratræder medarbejderen, før ferien er optjent, kan arbejdsgiveren modregne. Lønsystemet skal kunne vise en negativ saldo.

Hvornår udbetales ferietillægget?

Enten når ferien holdes, eller samlet med lønnen for maj (for perioden 1. september–31. maj) og august (for resten), jf. § 18.

Hvad er forskellen på FerieKonto og en feriekasse?

FerieKonto er den offentlige ordning. Nogle overenskomster bruger en privat feriekasse eller feriekortordning. Lønsystemet skal sende betalingen det rigtige sted hen.

Skal vi betale de indefrosne feriemidler nu?

Kun når de forfalder for den enkelte medarbejder, eller hvis I vælger at betale frivilligt. Opkrævningen kommer fra Lønmodtagernes Feriemidler.

Kilder

• Retsinformation – ferieloven — LBK nr. 152 af 20. februar 2024
• Virk.dk — FerieKonto, indberetning af feriepenge og Lønmodtagernes Feriemidler
• Borger.dk — Feriepengeinfo og regler for lønmodtagere
• Beskæftigelsesministeriet — ferieloven og vejledninger